Quick Entertainer is really a pure penile enlargement creme that can addtcbigis addtcbigis a superman method to advertising. They promise things like as being uirvrunlzq uirvrunlzq

Erectile dysfunction best known erectile dysfunction has been continuously troubling males zyeksojdre zyeksojdre around the globe for hundreds of years but once the entrance pnhctketjo pnhctketjo

Impotence problems is usually a disease that has now ceased pdurhdjfkj pdurhdjfkj being the risk it was once before. Because of the zoijwoatbm zoijwoatbm

Toplogonyt

Nyhedsarkiv


Wednesday, 21 March 2012 12:47

Nedlæggelse af Toolbox-vejledningen

Udtalelse fra DMBF og MUFA

Deltag i debatten på MusikListen

DMBF og MUFAs bestyrelser erfarer, at materialevalgsvejledningen i Musiktoolboxen er nedlagt. Vi finder denne beslutning yderst problematisk, da ratingen har stor betydning for bibliotekernes valg af musik. I dag er bibliotekarer i overvejende grad generalister, som behøver en faglig hjælp til valg af musik til bibliotekerne. I DMBF og MUFAs bestyrelser mener vi, at der i allerhøjeste grad mangler en faglig opkvalificering på musikområdet. På baggrund af den debat, der efterfulgte nedlæggelsen af toolbox-ratingen, vil vi fra DMBF og MUFAs side fremhæve nogle væsentlige pointer nedenfor.

Bibliotekarer der varetager indkøb og formidling af musik på bibliotekerne var godt hjulpet med Centralbibliotekernes toolbox-rating. I betragtning af, at videndeling er en essentiel del af vores arbejde, virker det hovedløst at nedlægge et tiltag, som har fungeret godt og inspirerende for kolleger i hele landet. Der er et stort behov for mere faglig viden på musikområdet, hvilket den store tilslutning til DMBF/MUFAS netop afholdte musikkurser også vidner om.

I februar 2011 forelå resultatet af en brugerundersøgelse, som Centralbibliotekerne lavede af materialevalgsvejledningens popularitet og brugbarhed landet over. Responsen var overvældende positiv: 80 % af bibliotekerne tilkendegav at være i større eller mindre grad afhængige af vejledningen for at kunne foretage et kvalificeret materialevalg, og snart sagt alle gav udtryk for at være glade for den faglige opkvalificering, der er at hente i Toolboxens kommentarer til BKM-listerne.

Det forekommer besynderligt, at man i takt med den uheldige tendens til at opfordre til nedprioritering af musik-cd-indkøbet (sideløbende med et stort frafald fra BibZoom, der inkluderer et centralbibliotek) også nedprioriterer musikbibliotekarernes adgang til viden om det fag, de er ansat til at formidle. Bibliotekerne har stadig en rådgivningsforpligtelse overfor brugerne, uanset i hvilken form, musikken stilles til rådighed. Vi finder det meget beklageligt, at musikområdet endnu engang skal rammes af nedskæringer, mens musikinteressen blomstrer i det omgivende samfund.

DMBF og MUFAs bestyrelser opfordrer til, at Centralbibliotekerne genovervejer beslutningen om at nedlægge Toolboxvejledningen for ikke at lade hånt om en faglighed, der er meget vigtig at holde fast i – ikke mindst i en tid, hvor bibliotekerne netop skal forstås som en institution, hvor borgeren kan hente reflekteret viden, faglig ekspertise og overblik fra kvalificeret personale.

I fald man ikke vil omgøre beslutningen opfordrer vi til, at Centralbibliotekerne tydeliggør, hvordan man på anden måde vil leve op til forpligtelserne på musikoverbygningsområdet. De seneste år har vist drastiske nedskæringer og nedprioriteringer på musikområdet.

Statsbiblioteket har nedlagt deres musiksektion, hvilket er problematisk for musikformidlingen på nationalt plan. Centralbibliotekernes Musikudvalg er ligeledes blevet nedlagt, hvilket forringer den regionale musikoverbygning betydeligt. Det virker uklart hvordan man fra Centralbibliotekernes side vil udføre sin af staten betalte overbygningsfunktion på musikområdet. BibZoom.dk kan ikke stå alene her, da det er en betalingsservice, som flere biblioteker ikke har adgang til – og hvor bibliotekerne ingen indflydelse har på metadata og selektion.

Vi fornemmer, at Centralbibliotekerne ønsker at arbejde mod en udlicitering af materialevalget – af de fysiske materialer til leverandørerne og for BibZooms vedkommende i altdominerende grad til Basepoint Media og pladeselskaberne, der bestemmer, hvad der skal indgå af musik i BibZoom. Med sådanne tiltag bryder man med Biblioteksloven, der kræver faglig kvalificeret selektion af materialerne – også vedrørende internetkilder.

Der tegner sig generelt et temmelig nedslående billede af musikkens plads og prioritering på danske biblioteker. Musikundervisningen i skolerne nedprioriteres også. Fuldstændig paradoksalt og i direkte modstrid med nutidens massive musikforbrug. Når man diskuterer musikkens plads på bibliotekerne, kommer det alt for ofte til udelukkende at handle om formater – f.eks. den (måske) uddøende CD vs. musik på nettet. I stedet bør Centralbibliotekerne i samarbejde med folkebibliotekerne tage deres opgave på musikområdet mere alvorligt og fokusere på selve musikken: Formidling, instrumentskoler, noder, lokale samarbejder m.m. Og ikke mindst den værdi musikken har for mennesker.

I rapporten ”Musik som brandingplatform – En MEC analyse af danskernes musikforbrug” fra 2010 undersøges det bl.a. hvad tendenserne er indenfor musikforbruget i Danmark og hvor væsentlig musik er for danskerne. Resultaterne taler sit tydelige sprog: 72 % af deltagerne i undersøgelsen udtaler, at musik betyder meget for dem. Danmark er altså en nation af musikelskere. Dette ses også af følgende tal:

76 % af danskerne mellem 12 og 70 år lytter til musik i mere en 1 time om dagen.
68 % lytter til udenlandsk musik dagligt.
56 % lytter til dansk musik dagligt.

Disse tal gælder vel at mærke alle genrer, selvom rock/pop har den største andel på 66 %. Klassisk musik fylder også meget hos danskerne, nemlig 31 % - og jazz tager en andel på 25 %. Herudover kommer en del nichegenrer, der ikke desto mindre er pænt repræsenteret. Den største kilde til musiklytning er via radio – her lytter 87 % med. Men hi-fi anlæg tager en andel på 69 % og musiklytning via pc er på 61 %. Konklusionen er, at størstedelen af befolkningen lytter til musik hver dag og indenfor alle genrer og via mange forskellige platforme.

Denne store interesse for musik skal bibliotekerne naturligvis stadig understøtte. Og derfor nytter det ikke at udfase cd-indkøbet og udelukkende satse på BibZoom. Bibliotekerne skal tilbyde musikformidling på flere medier og via mange forskellige kanaler. De skal tilbyde det kendte såvel som det ukendte for brugerne og være et sted, hvor befolkningen møder baggrundsviden, nichegenrer, noder, musiklitteratur og levende musik indenfor alle genrer. Det kan bibliotekerne ikke blive ved med, hvis ikke musikken tages alvorligt som en vigtig del af den oplysning, uddannelse og kulturelle aktivitet, som folkebibliotekerne er forpligtet til.

Med venlig hilsen,
DMBF og MUFAs bestyrelser.

Udtalelsen er sendt til CB-chefer, IVA, Perspektiv, BF, Danmarks Biblioteksforening, Center for Bibliotek og Medier (Kulturstyrelsen), Statsbiblioteket og Bibliotekschefforeningen.

 
Thursday, 26 January 2012 10:00
We want you!

Interesserer du dig for film og spil?

DMBF ønsker at sætte fokus på brugen af film og computerspil i de danske biblioteker. Vi allerede har en række tiltag i støbeskeen - men vi er meget interesseret i indspark fra interesserede medlemmer.

Måske har du en god ide som bestyrelsen kan arbejde videre med. Eller også har du lyst til at deltage i bestyrelsesarbejdet eller kender en oplagt kandidat med interesse for film og spil. Uanset hvad så hører vi gerne fra dig!

Venlig Hilsen

DMBF - Foreningen for Musik og Medier i Bibliotekerne
Email: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

 
Hvordan lyder biblioteket?

Hey, du behøver altså ikke være stille på biblioteket!

De tider, hvor der skulle være stille på biblioteket, er for længst forbi. I dag åbner lyd og musik i formidlings- og markedsførings-sammenhænge op for nye måder at nå brugerne i de åbne delvist selvbetjente biblioteker.

Bibliotekernes lydidentitet
  • understøtter formidlingen i de åbne biblioteker
  • fungerer som stemningsskabende element i de åbne biblioteker
  • skaber tryghed, genkendelse og klarhed hos brugerne
  • styrker medarbejdernes og brugernes følelse af, hvad biblioteket står for
  • forstærker bibliotekernes brand og kommunikation

Af Line Elise Hoffgaard & Frank Helenius, Aalborg Bibliotekerne

På landsplan vokser antallet af åbne delvist selvbetjente biblioteker hastigt. Når biblioteket er selvbetjent og brugerne er på egen hånd, understreges behovet for at finde nye måder at udbrede kendskabet til bibliotekets tilbud, formidle personligt og ikke mindst at skabe en hyggelig stemning. Det har Aalborg Bibliotekerne, Hjørring Bibliotekerne, Brønderslev Bibliotek og Jammerbugt Bibliotekerne fokus sat på i projektet ”Hvordan lyder biblioteket?”.

Sammen med lydbrandingfirmaet Sonic Minds har vi udviklet en lydidentitet – især for de åbne biblioteker i region Nordjylland. En lydidentitet er den lyd, en virksomhed kan genkendes på. Projektets mål har været at skabe en informerende og stemnings-skabende lyd, der vil vække genkendelse og automatisk få brugerne til at associere til biblioteket.

Med få justeringer vil lydidentiteten kunne blive et ”hørbart” brand for bibliotekerne på landsplan.

Hvis biblioteket var en sang eller melodi, hvordan ville den så lyde?

Bibliotekernes lydidentitet
  • Lydlogo
  • Baggrundsmusik
  • Telefonventemusik
  • Underlægningsmusik
  • 4 æstetiske lydoplevelser
  • 10 interaktionslyde

Sammen med Sonic Minds har vi udviklet bibliotekets eget unikke lydlogo, som udgør kernen i bibliotekernes lydidentitet. Et lydlogo er en kort genkendelig lydsignatur og kan sammenlignes med en jingle. Kendte eksempler på lydlogoer er fx McDonald’s lydlogo ”I’m lovin it” eller Føtex’ ørehænger ”Vi gør mere for dig”. Med udgangspunkt i lydlogoet er der efterfølgende udviklet forskellige stykker musik til forskellige situationer: ventemusik til telefonsystemet, baggrundsmusik til brug i biblioteksrummet, underlægningsmusik til podcasts osv.

Gennem kreative workshops og faglige diskussioner om bibliotekernes værdier, image og services er vi kommet frem til en række værdiord, som tilsammen har udgjort grundlaget for det musikalske udtryk og design i lydidentiteten. Under overskriften ”Det mangfoldige kulturhus” og vores værdiord har Sonic Minds løbende arbejdet med det auditive udtryk og sporet sig ind på, hvad vi gerne ville have.

Ikke sent i processen lagde vi os fast på at tage udgangspunkt i en dansk sang, og det endte med at blive H. C. Andersens ”Hist hvor vejen slår en bugt”. Sangen skulle være tilpas gammel i forhold til copyright, og samtidig er H. C. Andersen et godt symbol på den danske kulturarv, bibliotekerne er en del af. Nogen vil måske mene, at sangen er for gammeldags til at kunne brande bibliotekerne anno 2011, men den opmærksomme lytter vil opdage, at rytmen afviger fra originalen ved at falde lidt mere skævt. Vi har mixet en gammel dansk sang med et moderne musikalsk udtryk for også at signalere, at biblioteket er et sted, der bygger på tradition og seriøsitet men samtidig også rummer det moderne, legende og skæve.

En undersøgelse af lydlogoets signalværdi blandt 269 brugere og personale viser, at den overvejende del af de adspurgte er positivt stemt overfor lydlogoet. Langt de fleste gætter hurtigt melodien, hvilket indikerer, at der er en stor genkendelsesfaktor i lydlogoet fremadrettet. Forventningen er på længere sigt, at brugerne ikke nødvendigvis bliver ved at associere til ”Hist hvor vejen slår en bugt” men i stedet tænker ”Det er da biblioteket”.

På spørgsmålet om lydlogoet passer til det indtryk man har af biblioteket, er der en del brugere og personale i undersøgelsen, som svarer ”ved ikke”. Dette tror vi kan skyldes, at det er svært at forbinde en afspillet lyd med ens egne holdninger. Dernæst er spørgsmålet, om brugernes indtryk af biblioteket matcher det, vi gerne vil signalere fremadrettet. Hvis der er stor forskel på hvordan bibliotek og brugere opfatter biblioteket, er der brug for en massiv markedsføring. Her vil lydlogoet kunne spille en væsentlig rolle i at få budskabet ud.

Markedsføring for alle sanser

Effektiv markedsføring henvender sig til alle kundens sanser og i andre brancher har man i flere år arbejdet strategisk med lyd. På bibliotekerne har vi en lang tradition for at holde os til det skrevne ord i formidlingen af bibliotekets tilbud.

Vi vil ligesom private virksomheder gerne ”sælge et produkt”, dvs. vores materialer, elektroniske ressourcer, arrangementer m.m. Vi kalder det bare formidling, og vi har tillige den udfordring at vores åbne biblioteker nogle gange er selvbetjente uden personale til at formidle tilbuddet.

Vi ser et behov for at gå nye veje til at nå de kunder, som personalet ikke mere møder personligt i den selvbetjente åbningstid. Et lydlogo vil i den sammenhæng fungere som et ”hørbart” blikfang for vores tilbud og vil med tiden forhåbentligt blive et genkendeligt brand i brugernes bevidsthed.

Vi har til testfasen fået udviklet 4 reklameindslag for bibliotekernes digitale services til afspilning i biblioteksrummet. Se følgende scenarie for dig: En bruger er på biblioteket i den selvbetjente åbningstid. Bibliotekaren er ikke til stede til at hente inspiration hos. En højtalerannoncering fortæller om Litteratursidens store efterårstema og at man kan finde inspiration til sin næste læseoplevelse på siden. Det er da formidling, man kan forstå!

Musik som hyggespreder

En bruger, der går ind på det åbne bibliotek en mørk aftentime, kan risikere at blive mødt af et mennesketomt og stille bibliotek. Her tror vi på, at musik kan være med til at gøre biblioteksbesøget til en hyggelig oplevelse. Velvalgt musik skaber stemning, og musik tilpasset omgivelserne kan være med til at ”fremme salget” og spille en væsentlig rolle for kundernes oplevelse af god service.

I vores undersøgelse blandt personale og brugere, indikerer den overvejende del af de 61 svar, at baggrundsmusik på biblioteket er med til at skabe en hyggelig stemning. De fleste mener ikke at musikken virker generende og synes generelt godt om musikken.

Vi har undervejs i projektet gjort os overvejelser om, at der skal være områder i biblioteket, hvor der er stille og mulighed for fordybelse. I den tekniske løsning vi har valgt i Aalborg, benyttes der zoneforstærkere. Fordelen ved denne type forstærker er, at biblioteksrummet inddeles i zoner og at vi ved fx ved ændringer i biblioteksindretningen eller under arrangementer separat kan skrue ned for lyden i specifikke zoner uden at de andre områder berøres.

Brug vores lydlogo

Vores håb er på længere sigt, at lydidentiteten bliver et ”hørbart” brand for alle landets biblioteker; en lydidentitet som kan bruges i formidlingen i dagligdagen, i markedsføringssammenhænge og få brugerne til at stoppe op og tænke: ”Aha, den kender jeg”.

Ved at flere biblioteker begynder at bruge lydidentiteten, skabes brandet og genkendeligheden i praksis – det er ikke noget projektet alene kan opfylde. Derfor håber vi også at andre har lyst til at prøve kræfter med lydidentiteten. Ved Aalborg Bibliotekerne ruller vi lydidentiteten ud til alle vores biblioteker i 2012 og vil fremover eksperimentere endnu mere med formidling gennem lyd og musik i vore biblioteker.

Line Elise Hoffgaard Frank Helenius

Artiklen er skrevet af Line Elise Hoffgaard og Frank Helenius fra Aalborg Bibliotekerne.

Aalborg Bibliotekernes hjemmeside kan du læse mere om projektet, hente en lydmanual og frit downloade lydfilerne.

 

Bestyrelsens julehits – og juleaversioner

Karin Tofte-Hansen
SmileIngen jul hos mig uden de engelske Christmas Carols. Jeg anbefaler : ”Carols from King’s” med The Choir of King’s College Cambridge dirigeret af Stephen Cloebury. Og til alle børnene kan jeg varmt anbefale en gammel LP som hedder “Dorte bli’r klog på julen”. Den indeholder julesange fra forskellige egne af kloden med nogle søde, iørefaldende melodier.

Frown Derimod synes jeg, at der er lidt for meget kirsebærsovs på ” Weihnachten mit der Kelly Family”. Den vil jeg nødig vil lægge øre til, hvis julefreden skal opretholdes.

 

Helene Olsen
God: MC Einar: ”Jul det' cool” på cd’en More Christmas 2011
Dårlig: Brødrene Olsen: ”Glade jul” på cd’en 200 julegodter (2003)

 

Ole Bisbjerg
Den gode: Phil Spector: a christmas gift
Og den virkelig dårlige: Tewa Studie Band: Julehumør, glad musik til bilturen (kassettebånd)

 

Anne Helle Jespersen

Hot: Dette er den allerbedste jule-cd i 35 år! Cd’en er fra 2004, mens jeg sled kassettebåndet op i 70’erne.

Bjarne-Liller---Juleaften-Front-Cover-18645Not: Det skulle vel ikke være nødvendigt med dette hotte bud!

 

 

 

 

 

 

 

Kasper Hagel  Madsen

Hot: Twisted Sister: A Twisted Christmas (info)

Not: Morten Messerschmidt & Dot Wessman – Jul I Europa Med Morten & Dot (info)

 

Emilie Wieth-Knudsen

220px-BBXmasCoveralbum-merry-christmas

 

 

 

 

 

 

 

 

Hot: The Beach Boys: The Beach Boys Christmas Album – den bedste og smukkeste julestemning!

Not: Mariah Carey: Merry Christmas – efter min veninde hørte den på repeat fra oktober til marts det år, vi boede sammen… Holder stadig meget af hende, men pladen kan jeg ikke længere holde ud!

 

DMBF's bestyrelse ønsker alle medlemmer en glædelig jul og et godt nytår!

 

 
« Start Prev 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Next End »
Page 9 of 11
7. Slumre ordentligt Samleje, som et middel til forplantning viagra generic 100mg Flere attraktive gedekreative fordele! Disse impulser overføres derefter til nervesystemet, som så ser udledningen. viagra online kaufen Hver og en af ​​os kommer nogle gange i at købe nogle lægemidler på tværs af en køb viagra anmeldelse Hvor lang tid har du nogensinde været bestået køb naturlig viagra I de fleste tilfælde er off-label-recepter lige køb generisk viagra Jeg har fundet, at 50mg fungerer bedst for viagra 75 mg A. Herbal tabletter, kosttilskud, sektioner og cremer køb viagra online Blå pille ses typisk som standard medicin viagra 40 mg www.EasyAndFastMeds.com er afsat til at levere sikker køb af viagra Du har flere alternativer til at placere dit køb som online, fax, telefon, email eller mail. køb viagra kopi